Stærk indefra og ud: Frida Gylner om mindset, træning og kost

– Den største forskel er nok, at jeg er blevet enormt meget mere ydmyg. Både over for livet – at man overhovedet får lov til at være her og vågne op hver dag – og over for andre mennesker. Jeg er blevet mere accepterende og forstående som menneske generelt.

Der sker så stor en forandring indeni én, at den næsten ikke kan forklares. Jeg har virkelig forsøgt selv at sætte ord på det, men det er mere en følelse. Jeg er ikke den samme person længere, og jeg kan næsten ikke huske, hvordan et almindeligt liv føles sammenlignet med det, jeg har nu.

Det er virkelig et før og efter. Før eksisterede jeg, og livet var sort-hvidt. Nu lever jeg, og livet er i farver. Det er selvfølgelig en sørgelig historie at få en kræftdiagnose, men et sted lærer man måske også, hvad det her, vi kalder livet, egentlig handler om.

Døden er konstant nærværende. Det er som en trussel, som en bombe der tikker, selvom man ikke ved hvornår eller om den vil eksplodere. Det er som et program, der kører i baghovedet hele tiden.

På overfladen foregår et almindeligt liv, og jeg er privilegeret at være frisk, vågen og stærk – både fysisk og mentalt. Men i baggrunden findes der eksistentielle spørgsmål, bekymringer og en form for kronisk lidelse. Det er ikke aktivt hele tiden, men det ligger der.

– Nummer ét er ikke at tage kroppen for givet. Det var lidt som at blive født på ny, bare som voksen. Hjernen var med mig, men jeg skulle lære at gå, spise og bare være i kroppen igen.

Jeg var så træt i hovedet, at folk kunne være nødt til at sige: “Frida, nu stirrer du igen. Skift fokus.” Så måtte jeg aktivt flytte blikket.

Jeg fik en enorm respekt for min krop. Folk tænker ofte, at man skal gå i krig eller kæmpe mod sygdommen, men jeg tænkte mere: Sikke en fantastisk krop, der bare er her og bærer mig. Ja, immunforsvaret gør noget forkert, og det er derfor, jeg har fået denne tumor. Men min krop er ikke imod mig. Den arbejder sammen med mig, og det har den bevist flere gange.

Først indså jeg, at jeg har en krop. Derefter har jeg sluttet fred med den og hepper på den. Jeg lytter til den, respekterer den og taler nogle gange med min krop. Jeg ser den lidt som en maskine, der skal fungere, og derfor hjælper jeg med at servicere, passe på og støtte den så godt, jeg kan.

– Det var slet ikke noget, jeg forstod før, fordi jeg hverken trænede eller spiste særligt sundt. Jeg tog alt, der havde med sundhed at gøre, for givet.

Men når man på en måde mister alt det, som sundhed indebærer, indser man, hvad kroppen og psyken faktisk er i stand til.

Jeg mistede fodfæstet og tænkte: “Jeg skal jo dø nu, så jeg må finde ud af, hvad jeg egentlig kan klare.” Det var en form for overlevelsesinstinkt. At føle sig stærk i kroppen hænger for mig direkte sammen med at føle mig stærk mentalt.

Hvis jeg ikke træner og mærker, at jeg synker sammen, eller at jeg ikke passer på mig selv, havner jeg ret hurtigt i en mental nedtur.

Jeg bliver mere bange. Jeg føler mig svag, kroppen føles svag, og jeg kan føle mig opslugt af sygdommen.

Men hvis jeg holder mig fysisk stærk, føler jeg, at jeg kan flytte bjerge – uanset hvad der sker.

Lægerne forsøgte at give mig antidepressiv medicin, da det var allersværest. Men det eneste, der virkelig virkede for mig, var træningen. Da jeg begyndte at træne hårdt og tungt, overgik det al den medicin, jeg nogensinde er blevet tilbudt.

Træning er som en lykkepille, der går direkte ind i den mentale kapacitet og indstilling.

Frida vender tilbage til, at motivation er noget flygtigt. Den kan hjælpe os med at komme i gang, men ikke altid med at holde fast.

For at skabe reel forandring er det nødvendigt at opbygge støttestrukturer, sænke barriererne og blive interesseret i selve processen.

Det handler ikke om altid at føle sig inspireret. Det handler om at gøre det tilstrækkeligt nemt at fortsætte, også når inspirationen mangler.

Hvad mener du er det vigtigste at forstå, når det gælder sammenhængen mellem kroppen og det mentale?

– Vi går rundt med vores krop uden at tænke over, at den er der. At være opmærksom på kroppen, være nysgerrig på den og se, hvad den er i stand til, er enormt vigtigt.

Hvis man ikke er en person, der træner, og man begynder at træne lidt forsigtigt – måske løbe lidt eller løfte tungt – opdager man hurtigt, at der sker noget.

Ingen fortryder en træning. Det skyldes, at der sker så meget i hjernen og kroppen, biokemisk, som vi måske ikke engang forstår fuldt ud.

Vi er nødt til at bruge vores kroppe for at få det maksimale ud af vores mentale kapacitet. De er fuldstændig afhængige af hinanden.

Når Frida møder stress eller bekymringer, arbejder hun meget med at adskille tanker fra sandheder.

Hun forsøger at lade følelserne være der, frem for at skubbe dem væk. Vejrtrækning, træning, stilhed og konkrete handlinger bliver måder at bryde tankemønstre på og vende tilbage til kroppen.

Et af hendes mest konkrete redskaber er overraskende enkelt: at vaske op i hånden.

Hvilke mentale strategier bruger du, når du møder stress, bekymringer eller modstand?

– Jeg prøver at adskille mig fra tanken. I min situation er det let at havne i katastrofetanker, men så forsøger jeg at tænke, at det her bare er tanker. Tanker er ikke sandheden. De er netop tanker, og denne tanke skaber en ubehagelig følelse i min krop. Det er helt okay.

Jo mere modstand man gør, og jo mere man forsøger at skubbe tanken væk, desto mere interesseret bliver hjernen i den.

Det lykkes selvfølgelig ikke altid. Nogle gange ender det med storskrig, at slå i en pude eller gå ned og bokse i fitnesscenteret, mens tårerne løber. Det er også en strategi. Bare at lade det komme.

Flere teknikker til at reducere stress

– Dyb vejrtrækning hjælper mig også. Jeg kan fokusere på noget og tælle 21 åndedrag ned. Hvis jeg mister fokus ved 18, begynder jeg forfra.

Jeg har også været på flere stille-retreats med buddhistisk fokus. Der har jeg fået mange metoder og strategier inden for meditation og bevidst nærvær.

Derudover handler det om at bryde mønsteret ved at gøre noget andet. Jeg ser lidt hjernen som en computer. Hvis den er meget optaget af angst eller bekymringer, forsøger jeg at bryde igennem ved at gøre noget konkret.

Min psykolog har for eksempel sagt: “Opvask er rigtig godt, Frida – i hånden altså.”

Når man vasker op, mærker man duften af opvaskemidlet, vandet mod hænderne, varmt og koldt. Man lytter til lyden af vandhanen og porcelænet, der klirrer.

Man aktiverer flere sanser. Hvis man gør noget fokuseret og bevidst, kan det faktisk blive ret interessant.

For mig handler det om at flytte opmærksomheden frem i bevidstheden, når jeg har det dårligt, og registrere: Nu sker det her. Bryd mønsteret, og gør noget andet.

Da Frida begyndte at løbe op til operationen, ændrede hendes forhold til træning sig grundlæggende. Hun havde altid vidst, at træning var godt, men først da bevægelse blev forbundet med overlevelse, forstod hun for alvor dens kraft.

Træningen blev også en måde at ændre sit syn på sig selv på. Det, hun tidligere havde troet var umuligt, viste sig at være muligt.

Du begyndte at løbe før operationen, efter at lægen understregede vigtigheden af bevægelse. Hvordan ændrede det dit syn på træning, og hvad betyder træning for dig i dag?

– Det ændrede alt. Jeg havde altid forstået, at træning var godt, men ikke på det niveau, som jeg forstår det i dag.

Frem for alt ændrede det mit billede af mig selv. Jeg havde sagt til mig selv, at jeg ikke kunne. Jeg havde været i konflikt med min daværende kæreste om, at “det kan ikke lade sig gøre” og “du forstår det ikke, det gør ondt i lungerne”. Det var mentale barrierer, som var blevet til sandheder.

Pludselig blev jeg presset til noget og kæmpede for min overlevelse, og så gik det rigtig godt. Jeg fløj gennem de fem kilometer på 26 minutter første gang, jeg skulle løbe dem. Jeg, som aldrig havde troet, det ville kunne lade sig gøre. Der vidste jeg, at selvfølgelig kan det lade sig gøre.

Hvad betyder træning for dig i dag?

– I dag betyder træning alt.

Der findes mennesker, som træner langt mere end jeg gør, men for mig er det først og fremmest et fristed.

Det er mit lille hemmelige rum, hvor jeg kan samle kræfter, bygge mig selv op og føle håb og tro på mig selv, min krop og fremtiden.

Jeg kan også godt lide miljøer, hvor mennesker træner. Fitnesscentre, sportshaller og steder, hvor mennesker passer på sig selv, bruger deres krop, presser sig lidt, tror på sig selv, bryder grænser og stræber fremad.

Hvilken type træning foretrækker du?

– Løb, styrketræning og lidt boksning. Det var mere boksning for nogle måneder siden, men jeg vender tilbage til det.

– Sænk tærsklen så meget, at det er umuligt at fejle. Jeg er meget glad for bogen Atomic Habits af James Clear. Den har hjulpet mig enormt.

Det handler om at finde startknappen og gøre det nemt. Hvis man gerne vil begynde at læse, kan målet være at læse én side hver morgen i forbindelse med en vane, man allerede har.

Det samme gælder træning. Gør det så enkelt, at der ikke opstår modstand. Så snart modstanden bliver for stor, er der risiko for, at vi giver op.

Jeg kan også godt lide at sætte en intention for dagen. Hvem vil jeg være i dag? Det handler om at se muligheder frem for forhindringer. Selv når noget er svært, kan man forsøge at se potentialet i det. Det gælder både træning, arbejde og livet generelt.

Der findes så mange tankesæt og metoder at udforske, som kan gøre livet rigt, spændende og meningsfuldt. Søg inspiration hos mennesker og idéer, der motiverer dig.

For Frida handler ernæring ikke om kalorier eller præstation. Det handler om brændstof, energi og om at give kroppen de bedst mulige forudsætninger.

Hun beskriver antiinflammatorisk kost som grundlæggende enkel: rene råvarer, få ingredienser og fokus på det, kroppen kan bruge.

Hvordan forklarer du antiinflammatorisk kost?

– Jeg forklarer det gerne enkelt. For mig handler det om rene fødevarer, helst fødevarer med én ingrediens.

Det kan være kød, fjerkræ, fisk, æg, grøntsager, nødder, olivenolie og omega-3. Også fødevarer som gurkemeje, ingefær og hvidløg.

Jeg taler ikke om kalorier som sundhedscoach. For mig er mad brændstof til kroppen. Jeg plejer at sammenligne det med at tanke premiumbrændstof på en Ferrari i stedet for at behandle kroppen som en gammel, slidt Opel.

Jeg er ret nørdet, når det gælder optimering af kroppen, men når man begynder at mærke forskellen på sit velbefindende, bliver det også sjovt.

Hvad er forskellen på antiinflammatorisk kost og ketogen kost?

– En ketogen kost er mere specifik. Hvis du ser på tallerkenen, bør en meget stor del af dit energiindtag komme fra fedt – helst 75 til 80 procent eller mere.

Det kan være avocado, olivenolie, paranødder, animalsk fedt, en god entrecôte eller kylling med skind.

Antiinflammatorisk kost er bredere. Det handler ikke kun om fedt, men mere om at støtte kroppen med rene råvarer, ingredienser og næringsstoffer, som kan bidrage til at reducere inflammation og styrke sundheden.

I sin coaching foretrækker Frida at arbejde med klienter i mindst tre måneder. De første uger beskriver hun som udfordrende, men også vigtige. Det er her, kroppen og hjernen omstiller sig, og hvor klienten har brug for støtte, struktur og opmuntring.

For Frida handler coaching ikke kun om at give råd. Det handler om at være tæt på, hjælpe klienten med at identificere faldgruber og opbygge troen på, at forandring er mulig.

Hvordan ser et coachingforløb hos dig ud?

– Jeg foretrækker at arbejde med klienter i mindst tre måneder. De første fire uger må man regne med kan være rigtig hårde. Her handler meget om kost, at reducere inflammation og omstille kroppen.

Jeg coacher primært omkring kost, selvom træning også indgår. Jeg er uddannet personlig træner, men i begyndelsen har mange mest brug for gåture og måske to styrketræningspas om ugen.

Forløbet består ofte af ugentlige check-ins, enten fysisk eller digitalt, og derudover løbende kontakt via WhatsApp. Det bliver til mange tips, råd, samtaler og opmuntrende beskeder.

Frida Gylners rejse viser, hvor tæt forbundet kroppen og det mentale er. Efter diagnosen måtte hun ikke kun genopbygge sin krop, men også skabe en ny identitet, et nyt mindset og et nyt syn på livet.

I dag bruger hun sine erfaringer til at hjælpe andre med at forstå deres krop, skabe bæredygtige vaner og genfinde styrken i træning, kost og restitution. Ikke for at præstere mere for enhver pris, men for at opbygge en sundhed, der holder på lang sigt.